Korttidsstyrmandskursus for alle der er interesserede, roklubben vil gerne opfordre alle der har lyst, jo flere der har styrmandsret jo bedre, så vi ikke kommer i den situation at flere gerne vil på vandet, men der er ingen med styrmandsret tilstede. Man kan også gå på vandet alene, hvis man har styrmandsret.
Der er 2 prøver man skal bestå. For at bestå den praktiske skal man have været på alle de ture vi har i vores daglige rofarvand. Selve prøven er en kort rotur i havnen med små udfordringer , hvor man skal navigere med båden som styrmand. Den praktiske prøve aflægges efter aftale med Martin.
Den teoretiske prøver handler om at kunne læse kort og bøjer og søvejsregler, vind og vejr og materiel. Der vil også være fokus på særlige strømforhold og andre ting omkring vores daglige rofarvand. Teorien gennemgåes sammen med roklubben Viking på 3 aftener i et par timer hver aften i løbet af vinteren i løbet af første kvartal 2026, datoerne offentliggøres i oktober. Teoretisk prøve aflægges den sidste aften på kurset. Man kan forberede sig ved at gennemlæse materialet om Kommandoer, Styreteknik, Søvejsregler, Vind & Vejr, Materiellet og Tovværk, knob og fortøjning. Hvis I ikke har læst inden skal I bare høre bedre efter 😉.